Etik og certificeringer 

 

Hos ARCTIC arbejder vi hver dag hårdt for, at alle vores produkter lever op til internationale standarder. Det gør vi primært ved at sørge for, at alle underleverandører og produktions-sites har de certificeringer, der kræves af den moderne forbruger. De vigtigste og mest anerkendte certifikater, som ARCTICs produkter har, er listet herunder:

 

OEKO-TEX

 

Alle produkter fra ARCTIC/Nordisk Tekstil er fremstillet med øje for miljø og sundhed – og er certificeret med Oeko-Tex mærket.

Formålet med certificeringen er at undgå sundhedsskadelige stoffer i tekstilprodukter, samt at skåne miljøet når varen fremstilles – og derfor stilles der krav.

Oeko-Tex huses i Danmark af Teknologisk Institut, og styres af den internationale Oeko-Tex-forening, som løbende opdaterer krav, med afsæt i den nyeste viden.

 

BSCI

 

Med dette produkt bidrager du også til international bæredygtighed gennem BSCI-certificeringen.

BSCI har gennem 40 år kæmpet for at skabe en international standard, hvor der stilles krav til bæredygtighed og ansvarlighed – Socialt, miljømæssigt og økonomisk.

BSCI har et erklæret mål – nemlig at opnå FNs udviklingsmål for bæredygtighed.

 

DOWNPASS

 

DOWNPASS betyder, at produktet, du har købt, lever op til kravene omkring dyrevelfærd- og etik og kvalitet.

Langt de fleste af ARCTICs dun- og fjerprodukter bærer det internationale DOWNPASS, som betyder, at leverandøren lever op til de standarder, der er specificeret i den Europæiske Konvention for beskyttelse af dyr, der holdes med produktion af dun og fjer for øje.

Her spiller forskere, dyrlæger og velgørenhedsorganisationer en stor rolle i den videre udvikling af DOWNPASS.

 

WOOL-MARK

 

The Woolmark Company er en international organisation, der blev etableret i 1937 af uldproducenter i Australien.
Målet for organisationen er at opretholde en reguleret produktion, således at der tages hensyn til miljø, dyrevelfærd og samtidig skabes et højkvalitetsprodukt af ren ny certificeret uld.

ARCTIC mener, at det betaler sig at fremstille gode produkter, af gode materialer og derfor anvendes altid ren, ny og Woolmark-certificeret uld. Sådan har det været i mange, mange år, og sådan vil det være fremover.

 

GOTS

 

GOTS (The Global Organic Textile Standard) er en standard for økologiske fibre. Den er kendt og anerkendt i hele verden.

GOTS-certificering betyder, at materialet er dyrket og forarbejdet økologisk uden farlige kemikalier og med gode arbejdsforhold for arbejderne da der er stramme miljømæssige og sociale krav under fremstillingsprocessen.