Forside 9 Dyner 9 Ulddyner

Ulddyner

Uld har mange gode egenskaber. Uld er naturligt antibakterielt og har fantastiske evner til at regulere varmen og absorbere fugten fra kroppen, så temperaturen under dynen altid føles behagelig. Det er fremragende egenskaber i et sundt sovemiljø. Vores ulddyner er fremstillet af 100% ny uld.

Ulddyner – fantastisk for et sundt sovemiljø

Isolerende  |  Åndbar  |  Fugtregulerende  |  Temperaturregulerende 

NATURLIG BESKYTTELSE I KOLDT OG VARMT VEJR
Uld er en naturlig tekstilfiber og har mange gode egenskaber, der gør den velegnet som dynefyld hele året rundt. Uld kommer fra pelsen fra primært får og geder. Her skal pelsen give dyrene den bedste isolering og beskyttelse både i koldt og varmt vejr. Når vi sover med en ulddyne får vi glæde af denne evne fra ulden til at varme og beskytte.

Uld har en helt unik evne til at regulere kropstemperaturen og absorbere fugt. Det betyder, at ulden hjælper med at holde varmen om vinteren, men om sommeren sørger den for at du ikke får det for varmt. De fantastiske egenskaber skal findes i uldfibrenes struktur. De krøllede
fibre har små luftlommer og kan indeholde en stor mængde luft, der danner et isolerende lag.

EN HELT SPECIEL EVNE TIL AT REGULERE KROPSTEMPERATUREN
Når din kropstemperatur stiger om natten, så holder uldfibrene på den varme, som kroppen producerer, men beskytter samtidig mod overophedning, idet den transporterer overskudvarme og fugt væk fra kroppen. Temperaturen under dynen vil altid føles behagelig, både på kolde vinteraftener og lune sommeraftener.

Uld kan optage en tredjedel af sin vægt i vand og fugt uden at føles våd. Derfor er ulden, selv i våd tilstand, i stand til at isolere og holde dig varm. Uld er den bedste fiber til at transportere fugt – hvilket også er årsag til at uld anvendes til sportsundertøj. Sveder man meget når man sover, kan
en ulddyne derfor være et godt valg, da fugten og overskudsvarmen ledes væk fra kroppen, hvilket resulterer i en tør dyne gennem hele natten.